Privatlivspolitik
Eksempel på liner der blot er lagt dobbelt og smeltet sammen

Det perfekte opvarmningspunkt er 130 grader for disse liner. Smeltepunktet er lavere for “Polymer” end på vore PVC liner fra 3M, hvor den korrekte smelte temperatur er 197 grader.

Det er dog ikke noget problem overhovedet, hvis bare man anvender en varmluftpistol, hvor der er gradinddeling.

Det er straks mere risikabelt, at man anvender en lighter – som jeg har set nogen foreslå – da varmen er meget svær at styre og man nemt kommer til at overhede kernen på fluelinen, så den helt eller delvis mister sin trækstyrke.

Sættene der er til både ørred og laks, består, ud over brugsanvisning, af specialnål til at trække fluelinen på plads i krymperøret, samt 4 x15 cm. krymperør – nok til mindst 12 loop.

Lav dine egne loop

Eksempel på liner der blot er lagt dobbelt og smeltet sammen
Eksempel på liner der blot er lagt dobbelt og smeltet sammen

Jeg beskriver hermed efterfølgende ved hvert billed fremgangsmåden til hvordan du kan lave dine egne helt perfekte loop.

Varmepistol er vigtig, der findes flere mærker priser fra ca. 300 til 1000 kr.
Varmepistol er vigtig, der findes flere mærker priser fra ca. 300 til 1000 kr.

Som det første bør du investere i en varmepistol, helst en med grad indstilling (og det bør du gøre), men du skal nok regne med at slippe mindst 500 kr.

Det er jo mange penge for “bare” at lave loop, men den kan jo altså også bruges til det den er beregnet til, nemlig at løsne gammel maling når der skal males om derhjemme, og det er et førsteklasses værktøj du vil kunne glæde dig over i mange år fremefter.

Desuden skal du også have en skarp kniv, eller som her en løs klinge fra en “Stanley” kniv.

Kilesnit over 2 cm, i spidsen / enden af linen.
Kilesnit over 2 cm, i spidsen / enden af linen.

Herefter lægges et 2-3 cm skråsnit i enden el. spidsen af linen, så den får en tilspidset sammensmeltning når den lægges dobbelt i krymperøret.

Opvarmning af linen ca. 30 sek.
Opvarmning af linen ca. 30 sek.

Min varmepistol har 3 hastigheder, jeg stiller den altid på det midterste trin. Herefter 200 grader for vore 3M, PVC Liner som Opti/Multi + Custom Runninglines. Og 130 grader for Custom/Opti Adapted liner+ Adapted Runninglines.

Næsen på pistolen er ca. 1,5 cm bred, det passer perfekt til et pænt lille loop, du holder linen ind over næbbet startende ca 4-5 cm. fra spidsen, og drejer den langsomt rundt i 10-15 sek. så løsner coatningen sig fra kernen.

Fjern coatingen med bagsiden af knivryggen
Fjern coatingen med bagsiden af knivryggen

Herefter kan du med rygsiden af kniven skrabe/skubbe coatningen til side.

Kernen er blotlagt, uden at været beskadiget.
Kernen er blotlagt, uden at været beskadiget.

Fluelinekernen er blotlagt og det kommende loop klar til at trækkes ind i krympe røret.

Krymperør afskæres
Krymperør afskæres

Krympe røret afskæres herefter i lidt kortere længde end specialnålen.

Linen trækkes ind i krymperøret
Linen trækkes ind i krymperøret

Nålen føres igennem krympe røret, linen lægges i krogen på nålen og nålen trækkes herefter tilbage til det nye loop kommer næsten ud til kanten af krympe røret.

Opvarmning/sammensmeltning af linen.
Opvarmning/sammensmeltning af linen.

Herefter varmes linen/røret op i ca. 30 sekunder, hele tiden drejes linen / nålen langsomt rundt så man er sikker på en jævn sammensmeltning, men man kan jo tydeligt se det. Hold ikke linen ind over varmen længere, den må ikke begynde og boble eller skifte farve, for så har den måsk fået for meget varme, og du må starte forfra.

Afklip kanten af røret og fjern det
Afklip kanten af røret og fjern det

Herefter lader du linen hvile 2 min. så den kan afkøle, klip herefter et snit i krymperøret og træk det af linen.

flueline loop
Færdigt arbejde og et perfekt loop, der holder

Tillykke du har lige frembragt et perfekt loop, som du ikke får bedre fra nogen fabrik – og så holder det.

Jeg har nu selv brugt dette på mine liner i over 15 år og har aldrig oplevet en eneste line der er blevet trukket op. Og det er en fryd at fluefiske med – det glider stille og roligt gennem øjerne på stangen uden nogen form for modstand.

Det er også perfekt til spidsen af fluelinen hvis du f.eks. anvender Polymer forfang, som i hvert fald mange laksefiskere gør.

Hvor fås disse sæt?

Hos de fleste velassorterede grebutikker.

Hvad koster de?

40,- kr. for enten ørred eller laks

Jeg ønsker dig god fornøjelse

Vil du lære at fiske med flue?

Tilmeld dig kursus for begyndere i dag!

chevron_rightVælg kursus og se mere
(18) kommentarer
Tilføj kommentar
person
email

  1. ok, tak for det hurtige svar.

    Nu har jeg tænkt at anvende rørene på en Rio 0.024 runningline, men har læst mange steder på nettet at varmen kan ødelægge monofil kernen.

    Så folk vil ikke anbefale at man bruger krympeflex, men det er vel bare et spørgsmål om at bruge den rette temperatur.

    1. Hej Jan

      Jeg ved ikke hvor meget varme Rio liner tåler.

      Men hvis du bruger en varmepistol og prøver med en temperatur på 100-120 grader tror jeg det går, men du skal naturligvis efterfølgende lave træk test.

      Måske kan du fra Rio få oplyst hvor meget varme deres liner kan tåle, inden du går igang.

      MVH
      Michael!

  2. Hej Michael.

    Kan disse rør bruges på coatet skydeliner/skydehoveder med monofil kerne?

    Med venlig hilsen
    Jan

    1. Hej Jan.

      Ja, det kan de , da det jo er coating materialet der smelter sammen.
      Men jeg skal dog understrege at jeg kun har anvendt dem på vore egne liner 3M/Airflo.
      3 M anvender PVC / Airflo Polymer, de har forskellige smeltepunkter.
      PVC smelter ved 318 farenheit ca. 195 grader, Airfol/ polymer ved ca. 130 grader.

      Røret trækker sig sammen ved 80 grader, men lav selv en (stræk)-test, jeg ved jo ikke hvilke fabrikant/materiale dine liner er.

      Men vi står inde for at alle LOOP liner, fungerer perfekt med disse splejse kit, og at de holder!

      Best
      Michael

  3. Hej igen Micheal.

    Jeg er fra Fyn er Fin :).
    Jeg kan også læse det til sidst i artiklen, at den
    fåes i to størrelser, duuuh, bar mig der har forhastet det hele, fordi jeg synes det var rigtig fedt, med sådan et sæt.

    Er det nu på Fredag? Så ses vi helt sikkert :).

  4. Hej Michael.

    Har lige fået mig købt sådan et Loop’s pose, men er der to forskellig størrelser? Det tror jeg, for der findes som jeg tror en Trout Loop’s og Salmon Loop’s, for jeg har fået købt den stor af dem, nok derfor min sammensmeltning ikke er så pæne 🙂

    1. Ja, der er to størrelser, den ene er til Trout/Runningline, hvilket betyder at der er plads til at en enhåndsline i op til # 8, kan lægges dobbelt og trækkes gennem røret.
      Salmon er lidt større i Ø, her kan du lægge en #12 line dobbelt og trække den dobbelt igennem.

      Disse rør “skrumper” under opvarmning allerede ved 80 grader ca. 2/3 Dette skulle netop sikre at sammensmeltningen af coatningen bliver helt perfekt, men husk at “snittet” i enden af linen virkelig også er kile formet, og at denne kile ligger rigtigt op af den anden del af linen i røret.

      Nu ved jeg ikke hvor du kommer fra i landet, men mandag eftermiddag og fredag eftermiddag er jeg hos Ækvator Sport i Odense, da de har 60 Års Jubilæum.

      Her viser jeg alle LOOP nyheder for 2010 frem, så du kan se/prøve alle de lækre ting vi kommer med i foråret. Her har jeg så også min varmepistol og masser af rør med, så skal jeg gerne vise dig og alle andre hvordan du kan lave alverdens “koblinger” “øjer”..

      Best
      Michael

  5. Jeg mener absolut det er et knald godt tilbud fra Loop.
    Med de perfekte krympe rør præcis til loop fremstilling. Meget pæn pris for 40 kr plus der er til masser af Loop’s, og så er der en special nål med oven i købet.

    Mads Knudsen, kunne godt tænke mig at se det link du taler om med de krympeflex slanger.

    1. Mads Knudsen, kunne godt tænke mig at se det link du taler om med de krympeflex slanger.
      Hvilket Link Mads?
      Vi sælger ikke slangerne løse, endnu! Det kommer måske, men de færdige pakningerne Trout & Salmon, kan købes hos alle LOOP Forhandlere.

      Best
      Michael

  6. Godt nok dejlig infomationer.
    Der skal helt sikkert købes ind imorgen.
    Fed hjemside også, tak for den.

    Hvor køber man sådan en varmepistol med
    sådan et metal-tube foran?
    Hvor købte du din?

    1. Hej Zaka.

      Tak skal du have.

      Jeg købte min varmepistol hos Bauhaus den kostede 895,- og næsen til den kostede ca. 80,-
      Men du kan sikkert også få tilsvarende mærker i andre byggemarkeder/værktøjsfirmaer.

      God fornøjelse!

      MVH
      Michael

    1. Hej Mads.

      Tak for din henvendelse, det er rigtigt at man kan få varmepistoler til mange prisklasser, men skal du have en med grade inddeling der har et spring på f.eks. 130 – 140 -150 grader og ellers deropad, er man desværre nødt til at afse den sure side af 500 kr.
      Dem du linker til kan jo heller ikke det.

      Men køber du et skydehoved til 400 kr.og en runningline til 300kr., samt at du måske også lige har 4 andre liner du gerne vil lave øjer på, og derefter måske ødelægger dem med overophedning, hvad har du så vundet ved at spare på værktøjet der kunne hjælpe dig i stedet.
      Det er altså somme tider man bare bliver nødt til at betale det som et godt værktøj koster, om det så er et fjernsyn, plæneklipper, boremaskine, drejebænk, havefræser, eller som her en simpel varmepistol.

      Krympeflex er en jungle uden lige, vi har her et materiale der er beregnet til netop PVC/Polymer, der findes et hav af forskellige Krympeflex materialer i alle farver med meget forskellige anvendelsmuligheder ledningssamlere f.eks. og meget forskellige Krympe % og tykkelser og stivhed.
      De billige, er billige men dem vil jeg absolut ikke anbefale at nogen bruger til samlinger af flueliner, og det er typisk dem man kan købe i elektronik butikker, beregnet til noget helt andet end LOOP`s til flueliner.
      Vi køber vort materiale i store BULK spoler, netop for at kunne holde prisen nede det kan vi gøre fordi vi har en stor forhandler skare i mange lande.

      Med venlig hilsen
      Michael Ladefoged

  7. Den varmepistol, er det en Steinel HL2010E. Hvor har du købt den til 500 kr. Syntes de ligger omkring en tusse. Det er sørme for dyrt for at lave liner.

    1. Hej Kim.

      Ja, det er en HL 2010E, den har jeg betalt 899,- kr. for i Bauhaus. Jeg skriver ikke at jeg har betalt 500,- for den. Men at der findes flere mærker og at du kan få varmepistoler fra 300 og op til 1000,- kr. Pistoler med grad inddeling koster fra ca. 500,-
      Men brug din fantasi, du kunne jo f.eks nedsætte dig som værende lokal LOOP´s ekspert i flueline øjer og ordne dine venners og bekendtes flueliner for et symbolsk beløb, så er den pistol hurtigt betalt.
      Eller du kan betragte den som et både godt og nyttigt værktøj i huset, mange år frem i tiden, når f.eks gammel maling el. lak skal fjernes.

      Med venlig hilsen

      Michael