Privatlivspolitik
Fluefiskeri

Hvad er fluefiskeri?

Fluefiskeri er en fisketeknik hvor man kaster med en kunstig flue i forsøget på at få fisken til at bide. Fluen kastes ved hjælp af en fluefiskestang, fluefiskehjul og en speciallavet fiskeline med vægt, som, modsat spinnefiskeri, gør det muligt at kaste en næsten vægtløs flue ud i vandet.

fluefiskeri
Fluefisker

Man bruger en specialfremstillet fiskestang, kaldet en fluestang. Fluestangen gør det muligt, at kaste fluelinen et godt stykke ud i vandet, hvor det er selve fiskelinen man kaster og altså ikke vægten forenden af forfanget. Det gør også, at fluen lander let og elegant på vandet, som var det et levende insekt.

Det står i stærk kontrast til almindeligt spinnefiskeri med enten spinner, blink eller orm, hvor agnens landing altid giver et plask i vandet.

Når fluen kan præsenteres stille, roligt og naturligt foran fisken, vil den, i mange tilfælde, hugge efter byttet i det øjeblik det lander på vandoverfladen. Da fluen er bundet på nylonforfanget (yderste del af linen og efter den tykke, hvide del), vil den ikke mistænke fluen.

For mange fluefiskere er det netop præcisionen og håndværket i et fluekast, der virker tiltalende. Har du evnerne, kan du stort set lægge fluelinen og fluen hvor det passer dig og det giver stor indlevelse i lystfiskeriet. Det gør det i hvert fald i høj grad for undertegnede.

Med fluestang kan du ikke fiske med almindelig blink, spinner, wobler og andet, ligesom du heller ikke kan kaste en vægtløs flue ud med en spinnestang. Med en fluestang er det fluelinens vægt, eller klumpen, man kaster med og ikke selve fluen.

Kom godt i gang

ørred
Fang ørreder, som denne, med flue

Uanset om du er helt ny inden for fluefiskeri, hvis du for nylig har fået interesse for at prøve det og selv hvis du aldrig har hørt om det før, så håber jeg denne artikel vil hjælpe dig til en god forståelse af hvad det indebærer at fiske med flue.

Jeg vil beskrive emnet på en simpel og letforståelig måde og så er mit håb at du vil vide præcis hvad fluefiskeri er, når du har læst artiklen.

Det vil forhåbentlig også give dig blod på tanden til selv at ville fiske, hvis du ikke allerede er ivrig fluefisker-entusiast.

Fluekast

Fluekastet hører til den obligatoriske tekniske kunnen i forhold til fluefiskeri. Hvis ikke fluefiskeren er i stand til at kaste tilstrækkeligt, bliver det overordentligt svært at få fluen ud i vandet til fisken.

fluefisker
Fluefisker – Fluekast er for både kvinder og mænd i alle aldre

Grundlæggende findes der to typer af fluekast – overhåndskast og underhåndskast. Hvilket kast du skal have op ad værktøjskassen afhænger af omgivelserne.

Du kan lave overhånds- og underhåndskast med både en- og tohånds fluestænger, men kasteteknikken er naturligvis lidt forskellig – alene af den årsag at du veksler mellem at bruge en og to hænder.

Jeg vil skynde mig at sige, at har du fået teknikken ind under huden, er det ikke særlig kompliceret at skifte fra den lille til den store stang. Heller ikke for en forholdsvis ny fluefisker.

Jeg gennemgår herunder forskellige kastetyper overordnet. Du kan også springe direkte til teknikken ved kastet.

Overhåndskast

Overhåndskastet er forholdsvis ligetil og er det kast de fleste forbinder med klassisk fluefiskeri.

Det ser sådan ud:

overhåndskast bagkast
Først bagkastet
overhåndskast fremkast
Så fremkastet

Det er kastet, der gør sig godt til åbne vidder, som for eksempel hvis man står på kysten eller ude i vandet, med masser af plads til alle sider.

Det er generelt overhåndskastet du kan kaste længst med, som ofte er nyttigt ved netop kysten.

Underhåndskast

At fremføre et underhåndskast vil sige fluekastet uden bagkastet, eller luftkast. I sin enkelthed, udføres det ved at trække linen op ved siden af dig i en ”D” linebue, for så at trække albuen ned mod hoften og kaste linen ud igen.

underhåndskast
Linen føres op ved siden af dig i en D-linebue

Ved underhåndskastet undgår man bagkastet og det egner sig derfor særdeles godt til steder med bevoksnings, træer, buske eller andet krat.

I både overhåndskast- og underhåndskast-regi finder vi flere undergrupper, eller stilarter, hvor udførelsen afviger en smule fra hinanden og hvor fluegrejet ligeledes kan, eller bør, have variationer. Man taler blandt andet om rullekast, Spey-kast, Skagit-kast med flere.

Rullekast

Rullekastet er blot en betegnelse for at du ”ruller” kastet ud. Du trækker langsomt linen op ved siden af dig, mens den stadig har fat i vandet. Når den er ud for dig, fører du stangen fremad og linen skulle gerne rulle fremad og strække sig ud – deraf rullekastet.

Man kan godt argumentere for at rullekast, underhåndskast, Spey, Skagit – og hvad de ellers hedder – er samme kast, udført på lidt forskellige måder og med lidt forskellige formål. Der findes også skandinaviske udgaver af de forskellige kast. Skagit er også en meget

Spey-kast

Spey-kastet stammer fra Skotland og blev udviklet til floden Spey (River Spey).

River Spey
River Spey

Ved Spey fisker man fortrinsvis efter laks og ørred, og da der er tale om en bred flod er det nødvendigt at kunne kaste langt.

Til formålet brugte man en tohåndsstang, som gav fluefiskeren muligheden for at kaste længere end med den traditionelle enhåndsversion, deraf Spey-kastet.

Spey kast - fluekast fluefiskeri
Spey kast med tohånds stang

Klassisk Spey-kast vs. moderne Spey-kast

Disse typer af eksakte definitioner i en lettere subjektiv sport skal man måske passe på med, men jeg tror mange er enige i at der er forskel på det helt ”klassiske” Spey-kast, som efterhånden har en del år på bagen, og så den ”moderne” version, eller hvad vi kender som det Skandinaviske Spey-kast.

Personligt foretrækker jeg den moderne version, som fluekasteguruen Göran Andersson og jeg har turneret store dele af Europa med, over de sidste 30 år.

Begge typer af Spey-kast udføres med tohåndsstang.

Det klassiske Spey-kast bruger dobbelt-taperede liner, som gør at vægten ligger i midten af linen.

Kastet er fra tiden før skydehovedet kom frem. Ved dette kast, har du ofte meget lang line udenfor topøjet på stangen.

Ulempen ved kastet er, at du skal bruge et par meters penge længere bag dig end ved det moderne Spey-kast, som praktisere mest på vores hjemlige egne.

På grund af den lange line udenfor topøjet, er det svært at vinkle kastet tilbage op mod strømmen ved udkast, uden at skulle bruge større mængder plads bagtil.

Det moderne Spey-kast, også kaldet det Skandinaviske, bruger skydehoved og linen udenfor topøjet er kortere. Det gør det lettere at vinkle og manøvrere med og egne sig godt til specielt Danmark, da vi ofte har meget lidt plads ved fx åer.

Skagit-kast

Skagit-fluekastet har sit navn fra stedet hvor det blev udviklet – nemlig floden af samme navn ved British Columbia i staten Washington i USA. Her arbejdede nogle entusiaster i 1990’erne med tilpasning af fluegrej og teknik, for at kunne kaste langt med tunge fluer i jagten på regnbueørreder/Steel head (Oncorhynchus mykiss)

Kasteteknikken udspringer fra det klassiske Spey-kast og er også et underhåndskast, hvor linen føres op ved siden af lystfiskeren i en D-linebue, hvorefter fremkastet følger.

I simple termer, kan Skagit-kastet beskrives som en metode at ændre kastevinkel, når man står ved fiskevandet. Man arbejder med hvad man kalder ”sustained anchor”, hvor vandoverfladen bruges til at oplade stangen og linen med energi til udkastet, og man behøver derfor ikke plads bagtil – heller ikke nær så meget som det traditionelle Spey-kast.

Her er en video af Skagit kastet:

Du tænker måske at det lyder tilnærmelsesvis som andre former for underhåndskast og det har du ret i. Til Skagit-kastet bruger man relative korte liner og skydehoved, og du vil ofte finde at Skagit-fiskeudstyr (liner, forfang, stang, m.m.) er produceret specifikt med henblik på udkast ved hjælp af sustained anchor.

Man kan for eksempel med rette anvende en switch-stang og kastet kan alle lære på en eftermiddag.

For begyndere

Mange tror fejlagtigt at fluefiskeri er utilgængeligt for masserne – at det er for svært at lære for de fleste og at det primært er for en snæver gruppe af nørder.

Og ja, vi er nogle der elsker at nørde med forskellige kastetyper, men du behøver bestemt ikke være super-entusiast, eller stor fiskenørd, for at lære teknikken.

fluefiskeri kursus
Her står vi og øver ved sø, hvor jeg går rundt og hjælper/justerer ved alle kursister

Jeg siger altid at ALLE kan lære at fiske med flue (hvilket også er grunden til jeg ikke har problemer med at tilbyde læringsgaranti, men mere om det senere).

Jeg har haft tusindvis af kursister i min tid som kasteinstruktør – både de helt unge og de lidt ældre.

Jeg får ofte spørgsmålet (mest fra fædre) om jeg synes det er passende at de tager deres lille søn eller datter med og svaret er altid et kæmpe stort JA.

Faktisk vil jeg sige at børn er de bedste (og hurtigste til at lære teknikken) og det er altid en stor fornøjelse at undervise ældre som helt unge.

Jeg har undervist børn ned til 7 år uden problemer – så længe der er en snært af interesse kan det lade sig gøre.

Er du helt grøn og nybegynder i fluefiskeri, er der derfor hjælp at hente. Jeg tilbyder kurser til både begyndere (hvis du lige er startet eller overvejer at komme i gang) og øvede (hvis du ønsker finjustering eller tilretning af kasteteknik).

Teknik

Her tager jeg udgangspunkt i kasteteknik med enhåndsstangen, som er den stangtype man ser flest fiske med og den de fleste begynder med. Det er i øvrigt også med enhåndsstangen, som er mit mest populære begynderkursus. Her lærer du alt hvad jeg berører her og mere.

Hvordan laver man et overhåndskast?

Overhåndskastet bruges når du har godt med plads bagved til bagkastet.

  1. Start med at føre stangen ned til vandoverfladen så forfanget ligger i vandet. Træk nu let fra side til side, så linen trækkes ud og du har noget at arbejde med. Med linen ude i vandet, er du nu klar.
  2. Stangspidsens startposition er altid ned mod vandet. Sørg for at holde håndleddet stift og strakt i en 45 graders vinkel fra stangen. Det er vigtigt at du holder denne vinkel igennem hele kastet – altså at du holder håndleddet stift i samme position relativt til stangen, igennem hele kastet.

    strakt håndled
    Hold håndleddet strakt i en 45 graders vinkel
  3. Træk nu stangen op ved siden af dig, så linen danner en bue der ligner et ”D”.

    underhåndskast
    Før linen op ved siden af dig
  4. Med underarmen, fører du stangen hurtigt fremad til klokken 2:00.

    Fluefiskeri
    Før armen til til kl. 2:00 og stop
  5. Vent på at linen kastes fremad, før armen tilbage til klokken 10:00 bag dig – og vent igen på at linen foldes ud bag dig (du må gerne kigge tilbage for at sikre dig det går korrekt til) – og før nu armen frem igen til position 2:00 og slip linen.
  6. Linen skulle nu gerne flyve ud mod horisonten. Husk at stoppe stangen klokken 2:00, ellers vil den store linebue gøre at linen klumper sammen foran dig.

Hvordan laver man et underhåndskast?

Underhåndskastet udføres ud over vandet og bruges til steder hvor træer, buske og krat afholder dig fra at udføre et bagkast. Som med overhåndskastet, er det vigtigt du opretholder stift håndled i samme 45 graders vinkel gennem hele kastet.

  1. Start med stangspidsen lige over vandoverfladen og før nu linen op til ca. 30 cm over horisonten.
  2. Drej om til siden med overkroppen (til højre, hvis du er højrehåndet), indtil linen danner en ”D”-bue, forfanget ligger i lige linje ud foran dig og stangen spændes.
  3. Ret kroppen mod vandet, før albuen ned mod hoften og stop fremkastet når stangspidsen igen når klokken 2:00 og linen flyver derudaf.
underhånds-D-linebue
Før stangen ud til siden og op bag dig i et raskt tempo og før armen frem. Stop kl. 2:00 og slip linen.

Video

Fiskepladser

Mange ikke-fluefiskere forbinder måske fluefiskeri med det klassiske overhåndskast, som kræver lige så meget plads bagtil som kastelængden foran, men sådan er det ikke altid.

Er der plads bagved dig er overhåndskastet et udmærket valg, men er der ikke, gør man brug af et af de andre kast i værktøjskassen. Derfor er det også en god idé at tage på kursus i fluekast, så du får en grundig gennemgang af kastetyperne og hvornår man bruger dem.

Kyst

kysten
Danske kyster

Kysten er helt ideel til alle former for fluefiskeri og fremragende til både enhånds-fluestang og tohånds-laksestang. Kystfiskeri, eller havfiskeri, er et godt sted at starte for begyndere, da der ikke er en masse bevoksning fluen kan sidde fast i.

Kystfiskeri er også sjovt fordi der er mulighed for at få havørred på krogen, og så er kystfiskeri generelt bare meget tilgængeligt og undertegnedes favorit.

https://www.fluefiskerikursus.dk/billede/2009/08/Xact-word.docx
Store Kattinge Sø

Søfiskeri kan være lidt svært, da der tit er bevoksning af træer, buske, højt græs, siv og andet ved søen og det kan derfor være svært at komme til. Underhåndskastet er derfor ofte nødvendigt for overhovedet at få fluen i vandet.

Fisker du efter gedder, virker det godt med store fluer der ligner små fisk. Og husk geddeforfanget, da de har skarpe tænder, der kan bide almindelige forfang over.

Put and Take

Put and Take
Naturskønne Iglekærsø Put & Take på Lolland.

Put and Take (P&T) er meget tilgængeligt lystfiskeri og egner sig specielt godt til nybegyndere. Fokus er måske mest på en hyggelig dag sammen med en god fiskeven og afhængigt af bevoksning omkring søen, vil egne sig mere eller mindre til store bagkast.

P&T søer har tit og ofte træer rundt om anlægget som er med til at begrænse vindstød og derfor kan det være et godt sted at starte hvis du er ny.

De udsatte fisk (primært regnbueørreder) bider gerne på din flue, og det er også en mulighed med et bombarda-flåd, hvis du ikke magter fluestangen.

Gode tips til fluefiskeri i Put and Take er, at fiske fluen langsomt (træk langsomt ind), lad den synke lidt efter den rammer vandet, mød tidligt op, inden solen bager lige ned, eller senere på dagen.

Fisken bliver doven, døsig og varsom i stærk sol og varme, og er mindre villig til at hugge efter fluen midt på dagen. Er der højt græs og buske i vandkanten, kan det være en god idé at medbringe en linekurv, som du kan have fluelinen liggende i, men det vil naturligvis afhænge af omgivelserne.

Å

Skjern Å fiskeri
Fiskeri ved Skjern Å | Foto af Jan Nielsen

Åen er et andet godt sted til fluefiskeri, men måske forbeholdt lidt mere avancerede fluefiskere.

Du har sjældent mulighed for at gå ud i vandet, åen kan være smal og kræver derfor mere præcision i kastet og så findes der meget ofte bevoksning på begge sider, som fluen kan være uheldig at fange.

Lad dog ikke dette afskrække dig fra at prøve – det er utroligt givende når du får å-fiskeriet til at flaske sig.

I de danske åer fisker jeg personligt primært efter havørreder, bækørreder, stallinger og laks. Havørreder og laks er stærke fisk som giver kamp til stregen og er yderst sjove at fange. Der kan dog være langt imellem dem (især laks), men så er glæden ved at kroge en også bare så meget sjovere.

Ved å-systemer findes der rigt dyre- og insektliv. Et godt tip er at prøve at matche fluen med fluer der klækkes på tidspunktet. Som med meget andet fiskeri, er de bedste tidspunkter tidlig morgen og sen aften.

Et godt bud på maksimering af hug, vil være tidlig morgen til lidt op ad formiddagen, inden solen bager alt for hårdt. Prøv med en nymfe eller vådflue – det plejer at virke.

Hvad kan man fange på flue?

Generelt kan du fange det samme med en fluestang som du kan med en spinnestang. Den primære forskel ligger i længden på kastet og hvilke fiske du kan ”nå ud” til.

Fisker du om morgenen eller aftenen, hvor fiskene trækker længere ind mod land, er det ofte ikke engang nødvendigt at kaste særlig langt.

Fangstmuligheder vil selvfølgelig variere afhængigt af hvor på kloden du befinder dig, men i Danmark gælder det blandt andet havørred (Salmo trutta trutta), bækørred (Salmo trutta fario), stalling (Thymallus thymallus), laks (Salmo salar), gedde (Esox lucius), aborre (Perca fluviatilis) og mange flere.

Derimod egner fluefiskeriet sig mindre godt til hurtige stimefisk som sild (Clupea harengus), hornfisk (Belone belone) og makrel (Scomber scombrus), hvor et hurtigt blink eller flerkroget forfang fungerer bedre.

Fluegrej

Der findes utroligt meget fluegrej til alle mulige typer af fisk og stilarter.

Meget af fiskegrejet på markedet generelt, er specialiseret til at maksimere dine chancer for at få fisken til at bide.

Jeg tror de færreste vil have indvendinger mod større chancer for hug, men for nybegynderen kan det komplicere tingene ret hurtigt, for hvad vælger man og hvorfor?

Her får du en nem og overskuelig gennemgang af fiskegrej og udstyr du, som begynder, skal bruge for at komme i gang med fluefiskeri. Jeg har taget udgangspunkt i fluegrej vi sælger gennem 2biz, som jeg samarbejder med.

Fluestang

Min anbefaling er at starte med en enhåndsstang i en god kvalitet. Den er nem at have med rundt, er alsidig og kan bruges i både søer, Put and Take, på kysten og i åer.

OPUS 1-2 fra Xstream - 9 fod (2,70m.) 4 delt kl.7#  - Vejl. pris ca. 2600,- kr.
OPUS 1-2 fra Xstream – 9 fod (2,70m.) 4 delt kl.7#  – Vejl. pris ca. 2600,- kr.

Et godt bud er OPUS 1-2, 9 fods, klasse 7 fra Xstream serien. Den er fire-delt, og derfor meget kompakt når foldet sammen.

Fluestangen har en forholdsvis dyb aktion, hvilket vil sige at stangen bøjer jævnt igennem fra top til håndtag, når man kaster. Det giver rolige, stabile og lige kast, og kræver ikke særlig meget fra lystfiskerens side. Ideelt til begyndere og let-øvede.

Vejledende pris er omkring 2600 kr.

Fluehjul

Jeg vil skynde mig at sige, at fluehjulet ikke bare er til at holde linen. Selvom man, som fluefisker, er mere ”hands-on” med linen end ved spinnefiskeri, er det stadig nødvendigt med at godt bremsesystem og kuglelejer af fornuftig kvalitet. Der er ikke noget værre end et hjul der knurrer som en gammel søulk når man hiver linen ud.

fluehjul
Xstream fluehjul – G2 model 7/9#

Et godt hjul, der opfylder ovenstående kriterier, er G2 model 7, #9 fra Xstream. Hjulet har et godt, robust og vedligeholdelsesfrit bremsesystem og det passer perfekt til OPUS 1-2 fluestangen.

Jeg bruger selv hjulet og har haft det med på fiskerejse til Cuba. Det salte vand på de breddegrader kan nogle gange være et problem med hjul af dårligere kvalitet, men ikke med dette.

Fluehjulet har en vejledende pris på 1599 kr.

Flueline

Fluefiskeri

Her har jeg valgt linen Xstream WF8500 flydende klasse #7. Jeg foretrækker selv at fiske med flydeline, men linen fås også som langsomt synkende.

Linen er 27 meter lang, hvoraf kasteklumpen er 8,5 meter. Vægten ligger desuden foran, deraf WF (weight forward).

Linen er hvid med en 1 meter lang rød bag-tapering. Bag-taperingen er overgangen til runninglinen, som støder op til, bagerst.

Den røde farve gør at man lettere kan se kastelinens længde og derved har nemmere ved at kaste med samme længde line hver gang, det vil sige den del man kaster med som er udenfor topøjet på stangen.

Fluelinen har en vejledende pris på 499 kr.

Running line

Running linen er den type skydeline som bruges sammen med skydehoved, eller shooting head. Runninglines funktion er at skyde fluelinen ud gennem fluestangens øjer.

Xstream WF8500F: Flydende weightforward line
Xstream WF8500F: Flydende weightforward line med en kort klump på 8.5 meter og en tynd runningline. Front og bag-taperingen giver en perfekt balance på både korte og lange kast.

Running linen er opbygget af flettet nylon i kernen og er betrukket med en glat overflade, eller coating. De fås i både synkende og flydende, og personligt foretrækker jeg at fiske med den flydende variant.

En running line minder en smule om en skydeline idet begge typer har til hensigt at få linen ud gennem øjerne, men skydelinen har en anden type coating, mindre diameter, er mere stiv, minder mere om en almindelige monofil-line og ofte langsomt-synkende (slowsink).

Skydehoved

skydehoved
Xstream SH9000F skydehoved

Skydehovedet (shooting head – SH) bruges sammen med en running line og udgør den ”tunge” del af fluelinen, som også er den man kaster med.

Skydehovedet kan have forskellige tykkelser, længder og vægt, og det er vigtigt den er tilpasset stangens længde og aktion. Et skydehoved er en videreudvikling af WF (Weight Forward) og man kan ofte kaste længere med et skydehoved. Derfor bruger man det tit ved kysten.

Backing

Backing er den lange line, der ligger bag running linen og er stykket som fisken kan stikke afsted med.

backing til flueline
Xstream 20lbs. Dacron Backing. Fluogul 90 m. Pris 99,00 kr.

Du kan godt slippe afsted med en billig nylon løsning her, men jeg anbefaler 20 lbs Dacron backing fra Xstream til omkring 99 kr. Den er næsten selvlysende skrig-gul og der er 90 meter at give af.

Forfang

Flueforfanget (flyleader) er den tynde, gennemsigtige nylon-line som holder fluen.

forfang til fluefiskeri
Xstream nylonforfang. Prisen er 29,50 Kr. for tre forfang

Jeg har valgt Xstream nylonforfang (12 fods CoPolymer Flyleader), som kommer i en lille pakke hvori der ligger tre stks. Vejledende pris for pakken med de tre forfang er 29,50 kr.

Du får glimrende brudstyrke, 12 fods forfang og spidsdiameter på 0,28 mm.

Når du monterer, skal du forlænge forfanget med et lige stykke nylon, eller spids-materiale. Det fås på mindre 25 meter spoler og skal være tyndere. Fx 0,26 mm og 50-70 cm lang (afhængig af størrelsen på fluen). Jo større fluen er, desto kortere skal forfanget være.

spidsmateriale
Spidsmateriale

Udstyr og tilbehør

Til fluefiskere på alle niveauer findes der ligeledes umådeligt meget udstyr og tilbehør.

Langt fra det hele er en nødvendighed for at komme i gang, men noget af det kan give en hjælpende hånd.

Linekurv

linekurv
Eksempel på en linekurv. Der findes mange forskellige udseender.

En linekurv er en lille kurv man kan spænde om livet, som har til opgave at holde på linen, så den ikke filtrer sig ind i alt muligt.

En linekurv kan bruges på både land og i vandet til fluefiskeri, og er specielt anvendelig i vandet hvis der er grøde hvor du står og hvis du fisker med synkeline.

En linekurv er langt fra et krav og mest smag og behag. Selv bruger jeg den sjældent, men nogle fluefiskere lader til at sværge til den.

Fluesæt

Et fluesæt er, som navnet antyder, et færdigt og komplet grejsæt bestående af fluestang, fluehjul og flueline.

Vælger du et fluesæt, fremfor at sammensætte selv, er du sikker på at få fluegrej der passer sammen. Et fluesæt vil typisk kunne fås til en overkommelig pris, som nybegyndere ofte vælger.

At købe et færdigt fluesæt, er lidt som at købe en færdig PC, hvor delene allerede er sat sammen.

Udover at du får dele som er tilpasset hinanden, får du også ofte hele herligheden til en billigere pris, da sælger ofte har stordriftsfordele og kan sælge det samlede sæt billigere, end hver enkel ”del” separat.

Hvordan vælger jeg fluesæt?

Når du skal vælge et fluesæt, er der nogle spørgsmål du bør stille dig selv.

  • Hvad er mit budget?
  • Hvor vil jeg bruge mit fluesæt?
  • Hvilken type flueline ønsker jeg at have på?
  • Hvad har jeg tænkt mig at fiske efter?

Når du har en idé om ovenstående, er det lettere for dig at kigge efter færdige sæt.

Fluesæt til kysten

Sigt efter et allround-sæt til kysten, da der ikke er særlige forhold. Det handler mest bare om at kunne kaste i alt slags vejr og så gerne et stykke ud. Et godt bud er en 9 fods fluestang i klasse 8. Da jeg foretrækker en flydende line, vil jeg også anbefale det her.

Fluesæt til åen

Hvad enten der er tale om større åer som Gudenå, Skjern Å, Vidå, Storå, Varde Å, Ribe Å, Suså, Odense Å (som jeg ofte selv bedriver fluefiskeri ved her på Fyn) – eller helt små bække og mindre åer, vil grejet afhænge af lokationen.

Der findes mange forskellige fiskearter i de danske åer og grejet vil, dels afhænge af hvad du fisker efter, og dels hvor stor åen er.

Fx bruges tohånds stænger til laks (deraf ”laksestang”) og enhånds stænger til bækørreder og stallinger.

Du er meget velkommen til at tage fat i mig og få et gratis råd til hvad du skal bruge til dit specifikke fiskevand eller -plads.

Fluesæt til Put and Take

Til et besøg I “putten” vil jeg personligt igen gå efter et allroundsæt. Det er altid lidt svært at guide specifikt til steder der, i sagens natur, kan se meget forskellige ud.

Når det er sagt, så går du sjældent galt i byen med en stang i klasse 5-6 eller måske en 7’er i 9 fods format, til nogle af de tungere 5 kg regnbueørreder, man nogle gange ser. Læg dertil en flydende line og et helt standardhjul (vil mene fluehjulet det er mindre vigtigt til de ikke-så-krævende forhold i en P&T).

Fluesæt til sø, branddam og mose

Her vil jeg anbefale samme grej som til Put and Take, dog med undtagelse af, hvis det er gedder du er efter. Til de største gedder kan det være en idé med klasse 7-9.

Jeg vil vælge enten flydende eller synkende line afhængig af søens dybde. Gedden går ofte nede ved bunden, så er søen (eller skrænten – det er altid godt at fiske gedder ved skrænter) dyb, vil jeg bruge synkende line så du kan komme ned til dem.

Husk geddeforfang, da den har syleskarpe tænder, der nemt bider almindeligt forfang over.

Fluer og fluebinding

Mange fluefiskere sværger til at binde deres egne fluer.

Fluer til flue fiskeri
Min flueæske, som indeholder et stærkt udvalg af fluer til forskellige fiskepladser

-Og ja, det kan ganske rigtigt være en fantastisk givende oplevelse at fange en fisk på din egen kreation, men det kræver også en smule snilde og teknik.

Her vil jeg give et kort oprids af hvad du skal bruge af værktøj og fluebindingsmateriale for at komme i gang med fluebinding.

Fluestik – fluestikket er den metalanordning der holder fluen når du binder. En nødvendighed til alle typer af fluer. Du kan få fluestik der enten skal spændes fast til bordet eller kan stå selv. Jeg foretrækker en der står selv, så du har plads til at arbejde og så ikke al materialet ender på gulvet når du klipper.

Prismæssigt ligger vi på omkring 100-200 kr. Bare vælg den billigste du kan finde.

Saks – saks skal du bruge til at klippe tråd og fluebindingsmateriale til. Saksen til fluebinding ligner lidt en gammeldags neglesaks idet den har et relativt lille skær/blad. Nogle runder/krummer en anelse, men det er smag og behag. Her vil jeg vælge en saks af god kvalitet, som holder skæret. Ligesom hos en frisør, er en sløv saks voldsomt irriterende.

Prisen på en udmærket saks ligger på omkring 200-350 kr.

Trådholder – bruges til at holde trådspolen du binder med. Her vil jeg vælge en billig model da kvaliteten ikke har det store at sige. Den er svært at ”slide op”, så at sige. Pris fra 40 kr. og opad.

Dubbing-nål – anvendes til påføring af lak. Når du fluebinder skal knuderne forsegles med lak og det bruger du dubbingnålen til, så du kan være helt præcis i dit arbejde. Det kan lade sig gøre at binde fluer uden brug af lak/forsegler, men jeg vil ikke anbefale det.

Når først fluen har været i munden på fiske og har stiftet bekendtskab med din yndlingsbusk, stiger risikoen for at hele fluen optrevles uden lakforsegler. En dubbingnål kan du få for en 20’er.

Whipfinisher – bruges til at binde slutknuden på fluen. Jeg vil ikke anbefale at binde knude med fingrene, da det simpelthen ikke er hverken besværet eller tiden værd. Med lidt øvelse kan du binde en flueknude på to sekunder med en whipfinisher og da der gerne skal mere end en knude til på en flue, er den hurtigt tjent hjem 😉

De står til omkring 20-50 kr. på diverse online webshops.

Hackelklemme – bruges til at holde styr på hackelfjerene når du binder. Du klemmer blot på klemmen så den åbner sig og derefter holder fjedermekanismen fast på fjerene, så du nemt og enkelt kan påbinde på fluen. Grib fast om enden af fjeren, vinkl rundt om fluen, lad klemmens vægt holde fjeren på plads og bind.

Prisen på hackelklemmen varierer voldsomt, fra 20 kr. til flere hundrede. Personligt har jeg altid bare brugt en helt billig og det har virket ganske glimrende.

Andet fluebindsværktøj inkluderer dubbing-twister, rørflueværktøj, diverse lamper, holdere og fjerbørste (bare brug en gammel tandbørste). Til nybegynderen, er disse ikke nødvendige. Har du lidt tilovers i fluebindingsbudgettet, ville jeg bruge det på fluebindingsmateriale i stedet.

Fluebindingsmateriale – der findes bogstavelig talt et hav af materialer til at binde fluer og der er næsten ikke grænser for hvad man kan bruge på sin flue. Hvordan man binder fluen vil også, i den grad, afhænge af hvilken flue der er tale om, hvad den skal bruges til, om den skal synke eller flyde osv.

Gængse fluematerialer inkluderer chenille, garn, dubbing, flash (det der glimter), fjer, marabou, hår, skind, hanenakker, sadler og meget andet. Materialerne fås i både dyrematerialer og syntetiske og spænder bredt. Min anbefaling er at finde ud af hvilken flue du ønsker at binde og så søg efter den på YouTube. Der er hundredvis af gode videoer at gå i kast med.

Fluemønster – der findes ”klassikere” indenfor flue og dem binder man ud fra en ”opskrift”. En opskrift i fluebindingsterminologi kaldes et fluemønster og kan ligeledes findes på nettet.

Når du starter ud som fluebinder er det en fordel at følge fluemønstre – dels så du lærer hvordan og hvorledes, og dels så du er sikker på at binde en flue der allerede er testet med positive resultater.

Tørfluer

Mange synes tørfluer er de sjovest at fiske med og undertegnede er en af dem. De ligger sig på overfladen af vandet og man kan nemt se når fisken hugger efter den, da den går helt op til overfladen og slår et plask i vandet idet den tager fluen.

Hvilke tørfluer skal du bruge og hvilke er de bedste?

Det korte svar er, at det kommer an på tid og sted. Som hovedregel handler det om at imitere naturen og derfor skal du fiske med tørfluer der klækker i området på tidspunktet.

Kan du imitere en flue, som er en naturlig bestanddel af omgivelserne, er der større chance for at fisken ikke mistænker ”ugler i mosen” og vil gå efter den.

Hvordan ved du hvilke fluer der klækkes? Her er et par tips.

Det bedste du kan gøre er at studere omgivelserne. Kig dig omkring ved fiskevandet og læg mærke til hvilke typer fluer der flyder langs overfladen.

Hvis ikke du helt kan greje hvilke insekter der er tale om, er det næstbedste blot at prøve at ramme rigtigt med størrelse og farve.

Det er også en kanon idé at researche søen eller åen inden du tager afsted, så du allerede på forhånd ved hvad der rører sig. Prøv et par Google-søgninger på [sted] + [fluer]. Du kan af og til finde guides til fiskevand på blogs og lystfiskeforums, som andre venlige lystfiskere har lagt ud.

Ellers så prøv den lokale fiskebutik og hør dem hvad der virker og hvornår.

De lokale fra området ved typisk hvad der virker bedst, uanset hvad du fisker efter. De ved også hvor der er bedst.

Når det er sagt, så får du her de 9 bedste tørfluer.

  1. Adams
  2. Sparkle Dun
  3. Caddis
  4. CDC Midge
  5. Stimulator
  6. Royal Wulff
  7. Griffiths Nat
  8. Madam X Hopper
  9. Blue Winged Olive (Baetis døgnflue)

Vådfluer

Vådflue er typen af fluer der imiterer insekter under vandets overflade. Vådfluer driver ofte med strømmen og kan ligne druknede insekter der er faldet i vandet. Nogle vådfluetyper synker helt til bunden, hvis ikke fiskeren trækker i linen.

Hvornår skal du bruge vådfluer?

Som med tørfluer handler det om at studere omgivelserne. Kig på vandet og se om fiskene slår. Hvis du ikke ser dem gå op til overfladen for at æde, bør du bruge vådflue eller nymfe.

Nymfer

Nymfer virker lidt og minder om vådfluer idet nymfen skal forestille larven, der senere bliver til flue. Hvor vådfluen ofte har strømlinede fjer (som er bundet langs fluens krop, så den ikke flyder), har nymfen bare en lille tyk krop uden fjer.

Nymfen kan også have en lille metalkugle i front, som skal imitere et hoved eller store øjne. Det hjælper også til at få den til at synke i det øjeblik den rammer vandet.

Igen, hvad du skal bruge på den pågældende fisketur på den pågældende fiskeplads, afhænger af tidspunkt og omgivelser. Det bedste råd er som sagt at studere miljøet og se hvad fiskene gør. Hvis du imiterer naturen, giver du dig selv de bedste chancer for at få en forsigtig krabat på krogen.

Forskelle mellem fluefiskeri og spinnefiskeri

FluefiskeriSpinnefiskeri
FiskestangFluestænger er lette – bruges til at kaste flueline og derved fluen.Spinnestænger er tungere – bruges til at kaste monofil-line med agn/spinner som kastevægt.
Fluer vs. spinnerVed fluefiskeri anvendes fluer (tørfluer, vådfluer, nympfer, streamere), som imiterer naturens insekter, små fisk og små dyr.Ved spinnefiskere anvendes spinnere, blink, woblere etc. som oftest imiterer andre små fisk.
LinetypeFlueline, flueforfang, forfangsmateriale, backing – bruges til at kaste lette fluer.Lette monofil-liner, ofte af nylong – bruges til at kaste tungere agn.
Å vs. søFluefiskeri praktiseres oftest ved rindende vand, som åer, floder og kyster. Søfiskeri bedrives dog også.Modsat, praktiseres spinnefiskeri ofte i stillestående vand som søer, P&T. Kystfiskeri bedrives dog også.
PræsentationMed fluekastet kan du nemmere fiske op mod strømmen. Nemmere at præsentere fluen uden plask og larm. Fluekastet er mere præcist.Spinnefiskeri er godt til at imitere fisk nede i vandet i alle dybder. Man spoler ind fremfor at lade agnet flyde langs strømmen.

Fluefiskeri på spinnestang

Magter du ikke at give dig i kast med fluestangen, kan det godt lade sig gøre at fiske med flue ved hjælp af en almindelig spinnestang. Denne type for fluefiskeri kaldes bombarda.

Bombarda-fluefiskeri

Bombarda-fiskeri er en meget alsidig fiskeform og nemt at gå til. Det er især populært hos begyndere og personer der sjældent fisker.

Det er måske ikke så krævende som fluefiskeri med fluestang, men har du ikke fluegrej og stadig ønsker at prøve fluen af i dit yndlingsvand, er bombarda-flåddet en mulighed.

Bombarda-fiskeri består af et flåd, som sammen med tilbehør som svirvel, bombarda-stick, forfang, perler, krog og blysplithagl, agerer kastevægt og gør dig i stand til at få fluen ud til fisken.

Kort fortalt er der tale om et vægtet flåd og et forfang, som fluen er bundet på.

Et komplet bombarda-setup / bombarda-rig ser således ud:

bombarda-rig
Illustration af færdigt bombarda-rig
bombarda-forfang
Sådan ser bombarda-forfang ud | kilde: FiskesøerDanmark

Bombarda bruges ikke kun til fluefiskeri.

Som agn kan fiskeren bruge både orm, PowerBait, jigs og små spinnere. Vægten fra rigget gør, at du kan kaste længere med lette blink og spinnere.

Videoen viser en grundig gennemgang af hvordan du fisker med bombarda:

Fluefiskeriets historie

Fluefiskeri, som beskrevet med fluestang, fluehjul og kunstig “flue”, kan måske forekomme som en nyere og smart måde at fiske på, men faktisk kender man teknikken fra gamle tider.

Rom

Den tidligste omtale, vi kender til, stammer fra den romerske forfatter og lærer i retorik, Claudius Aelianus.

Han fortæller i år 200 om hvordan Makedonske fiskere lavede agn af rød uld som de bandt fast til en krog og brugte fjer fra haner, til at gøre “fluen” mere appetitlig for fiskene.

Det nævnes at fluestangen de brugte var to meter lang med en line af samme længde.

Japan

Det siges at Japan udviklede to metoder at fiske med flue på: Ayu og Tenkara.

Ayu fiskeri, navngivet efter Ayu fisken, er dateret fra 1500-tallet og blev brugt i forbindelse med træning og meditation af Japanske Samurai-krigere.

Billede af den Japanske fisk "Ayu", som en tidlig version af fluefiskeri er opkaldt efter
Billede af den Japanske fisk “Ayu”, som en tidlig version af fluefiskeri er opkaldt efter

De brugte meget lange fiskestænger på op mod fem til syv meters længde. De lavede deres egne kroge med af nåle og brugte materiale til at få nålen til at ligne en flue. Det var desuden kun Samurai, der havde lov til at fiske.

Tenkara fiskeri begyndte senere i 1800-tallet, hvor man brugte mere simpelt udstyr fremstillet af bambus, med en line og uden fiskehjul.

Faktisk praktiseres Tenkara fluefiskeri den dag i dag, hvor man stadig ikke bruger fluehjul. Man bruger det oftest ved små vandløb hvor det ikke er nødvendigt at kaste langt.

tenkara fluefiskeri
Billede af moderne “Tenkara” lystfiskeri, hvor der ikke indgår fiskehjul.

England

Fluefiskeriet begyndte at blive populært i Europa i år 1500 da A Treatyse of Fysshynge wyth an Angle blev publiceret.

Teksten var en del af The Boke of Saint Albans – et værk som omhandlede “gentlemens” interesser.

I dette blev fluefiskeri nævnt, og indeholdte instruktioner og vejledning til blandt andet fluestænger (hvilke var fire meter lange på tidspunktet), liner, fremstilling af kroge og flue, samt hvilke fluer man skulle bruge i hvilke årstider.

Efter den Engelske borgerkrig sluttede i 1651, steg interessen for fluefiskeri og flere bøger blev efterfølgende forfattet og publiceret. Deriblandt “Den erfarende fisker” og “Den fuldkomne fisker” af Izaak Walton samt andre bøger.

Det siges at Walton formåede at beskrive fluefiskeriet som værende en poetisk og idyllisk sport, som nogle nok kan nikke genkendende til selv den dag i dag.

Waltons bekendte, aristokraten Charles Cotton, tilskrives af mange som fader til moderne fluefiskeri og fluebinding, da han skrev og publicerede hans 12 kapitler om ”Instructions How to Angle for Trout and Grayling in a Clear Stream.”

I løbet af 1800- og 1900-tallene begyndte man bl.a. at bruge silke som liner, i stedet for hestehår, og derefter gjorde fluehjulets opfindelse det muligt at anvende mere moderne liner. De mest anvendte hjul på tidspunktet var de engelske Nottingham-hjul. Hidtil havde liner blot været uniforme, men med fluehjulets indtog begyndte man at tapere dem.

”The Art of Angling” af Richard Bowlker fra 1747, markerede starten på moderne fluefiskeri. ”The Fly Fisher’s Entomology” af Alfred Ronalds fra 1836, var den første bog som illustrerede og klassificerede insekter som ørred og stalling går efter i de britiske fiskevande.

”Vade Mecum of Fly-Fishing for Trout” af George Pulman fra 1841, var den første til at beskrive præcist hvordan man fiskede med en ”tørflue” som flød på vandoverfladen.

Typen af fluefiskeri vi har i dag, stammer primært fra England og udviklede sig gennem 1900-tallet med lystfiskeklubber og fællesskaber omkring fluefiskeriet. Teknikken fik prædikatet elitært og der herskede i det hele taget meget snobberi omkring sporten.

Heldigvis er det ikke sådan længere i dag, hvor det i høj grad er en allemandsaktivitet for både unge og gamle af begge køn.

Kursus for begyndere

Fluefiskeri for begyndere - 1 håndskursus
Her står vi og øver fluekast ved kysten. Jeg går rundt og hjælper alle individuelt.

Hvis du har fået mod på at prøve kræfter med fluestangen, så er du mere end velkommen på et af mine mange begynderkurser.

De afholdes løbende igennem hele året og er en fantastisk måde at lære at kaste og fiske med flue, helt fra bunden.

Jeg er så sikker på du lærer at kaste, at du får læringsgaranti. Lærer du ikke at kaste med flue, får du pengene tilbage.

Klik på linket herunder for at deltage.

Jeg glæder mig til at se dig 🙂

Vil du lære at fiske med flue?

Tilmeld dig kursus for begyndere i dag!

chevron_rightVælg kursus og se mere

Hvad synes du om artiklen?

stemmer - /5