1-håndskursus for begyndere (1-håndsstang)

122 kommentarer Skriv kommentar

Dette kursus henvender sig til begyndere, der endnu ikke har prøvet at fiske med flue

Begynderkurser er altid 2 dages kurser. Da der er nogle forskellige (for dig) helt nye ting der skal indøves og som tager lidt tid for kroppen at lære og acceptere. Du vil jo gerne lære dette, og det gør du ikke på kun en dag, tro mig. Er du øvet og ønsker at finpudse din teknik, vil jeg anbefale et kursus for øvede.

Jeg ved godt at andre instruktører afholder endags kurser, hvor der kan deltage op til 12-15 personer. Men…

Vil du ofre den tid det helt sikkert tager at lære fluefiskeri og at kaste med flue – og betale det som det koster for et todages kursus, vil jeg til gengæld love at du får det grundlæggende lært så godt, at du kan gå i gang med denne dejlige sport uden tvivl og tøven, når du står ved dit drømmevand.

Kurset er intensivt og der er aldrig mere end 5 kursus deltagere på hvert hold, det giver jer optimal tid med instruktøren.

Hovedet forstår det med det samme, da det ikke er raketvidenskab det drejer sig om her. Men kroppen behøver altså lidt tid til at tilvende sig denne nye besynderlige måde at bevæge sig på, når man skal kaste med en lang levende vægt som en flueline jo er, det tager tid for disse nye bevægelser at “sætte” sig i kroppen.

Derfor vil du også opleve at du pludselig og med  raske stormskridt kommer fremad på kursets anden dag, det er her at du lærer alt det som er nødvendigt og som man simpelthen ikke når at indøve ordentligt på et endagskursus!

1. Hvad lærer du på kurset?

2. Hvor afholdes kurset?

3. Hvad koster kurset?

 

Se al information nederst på denne side:

 

Forord

Jeg ved at det her har betydning for næsten alle første gangs kursus deltagerne. Derfor starter vi altid stille og roligt op, giver os tid til lige at få ordentligt hilst på hinanden, samt at jeg hører hvad  i ønsker og forventer af de 2 dage, der nu kommer og hvor i,  når kurset er færdigt, står klar som nye fluefiskere, der skal ud og indtage og opleve en helt ny måde at fiske på..

Jeg husker skam stadig og meget tydeligt, første gang jeg deltog i et af Göran Anderssons kurser. (jeg havde arbejdet for firmaet  LOOP i 1 år. og nu var tiden kommet til at jeg også skulle “smedes” sammen med Göran),.

Jeg anså da mig selv som værende en nogenlunde habil fluefisker, men ak,  du “lieber”, det fik jeg snart lært at det var det rene selvbedrag.  Ved vort første møde var jeg ved at s…. i bukserne, men det var mest fordi jeg samtidigt med at skulle lære hans (for mig helt nye) kasteteknik, og så skulle huske alt hvad han sagde om teorien, så jeg kunne oversætte det når vi skulle besøge/have kurser, med vore forhandlere i Holland, Belgien, Luxemburg, Tyskland, CH & Østrig.

Göran talte ikke tysk, så teorien og undervisningen skulle foregå på engelsk, som jeg så skulle oversætte til tysk huha, huha, det gav godt nok sved på panden i starten. Men det mærkede “Kaptajnen” naturligvis intet til, han sov hver nat godt som et lille barn.

Men det hele, mere eller mindre var nærmest sort snak for mig på det tidspunkt, jeg husker fra teorien tydeligt hans “hjul” som “man”  kunne dreje i alle retninger, sort snak som bare fanden….og så havde jeg også rigtigt svært ved at forstå hvad han sagde. Manden kørte jo bare derudaf på  svensk. Det eneste svenske jeg havde lidt kendskab til, var Pippi Langstrømpe. Så svensk var jo ikke lige det sprog der faldt lettest ind…  Men det værste var dog at jeg, som ansvarlig for bla. Tyskland, letsindigt nok allerede havde planlagt vor første kursustur 8 steder i Tyskland, ugen før vort første møde..

Det kan jeg love var noget op af bakke. Men jeg lærte det med tiden, både teorien og kasteteknikken, og det helt fra bunden. Jeg har i gennem 5 år været Göran´s følgesvend i alle Benelux lande, CH, Østrig og Tyskland hvor vi har undervist i hundrede vis af fluefiskere bla. rigtigt mange, “eksperter” og journalister, hvoraf mange var og stadig er personer der ved meget lidt om effektiv og praktisk fiskeri og som afgjort slet ikke skulle beskæftige sig med at forsøge at beskrive det i artikler.

________________________________________________________________

Hvad lærer du?

 

Kursus Dag  1.

 

Kursuslokalet i Lille Grynborg Bed & Breakfast

Dag 1. Mødetid kl. 10,00 . Så vi lige kan få hilst på hinanden og lade lidt op til det der nu skal ske. Jeg starter med at vise jer alle hvor mange muligheder og fordele man som fluefisker har, når man kommer ud til fiske vandet. Det være sig både med enhånds  og 2 hånds stænger. Hvis deltagerne er opdelt med både en ell. 2hånds stænger..

Knude/Line/Forfang´s montage indlæring

På dette kursus lærer du om grej sammensætning. I de senere år er der sket store fremskridt i line/forfang produktionen og alle de liner/runningsliner vi i dag sælger hos 2-Biz kommer med færdige loop´s så de er simple at forbinde med forfang/backing/skydeliner.

Lige overhåndskast, med smalle linebuer (dag 1+2). Grundlæggende underhåndskast (dag 2.) Alt dette er ting som du kan bruge når du kommer til åen, put & take eller på kysten.

Forståelsen for hvordan teknikken, fysikken samt grej sammensætningen fungerer, i det at kunne kaste med flue er meget vigtig, det lærer du altsammen over de næste 2 dage!

Vi tager et velfortjent stop for frokost ved middagstid, hvor du bliver beværtet med brød/ost/skinke/rullepølse samt sodavand/kaffe. Det er vigtigt at du ikke at går “sukker kold”  for ingen lærer noget på tom mave, og jeg kan garantere at du også har brug for at “pæren” samtidigt også hviler lidt.

Efter frokosten fortsætter vi med indlæring  på vand, med lige løft af linen og at kaste med smalle linebuer, så du kan kaste ind i vinden og at der nu kommer mere distance på dine kast. Når det sidder fast, prøver vi at gå videre med “Enkelt træk”, så der virkelig kommer distance i kastene.

Efter frokosten, indlæring på vand

Det er slet ikke så let endda, men nu går det fremad.

Afhængig af deltager antal slutter dag 1. ca.kl. 14,00 ….

At lære fluefiskeriet at kende kan sammenlignes lidt med at lære at danse, du lærer det jo absolut ikke ved at se video, du lærer det ved at “danselæreren” øver igen og igen og igen med dig, og det er nøjagtig det samme her. Dit hoved forstår det, men det er altså din krop der skal lære og forstå denne helt anderledes måde at kaste med en lang og levende vægt =flueline, på. Derfor er det påkrævet at hver elev får så meget tid som muligt sammen med mig under dette kursus, men at der naturligvis også bliver tid til at indlæringen bundfælder sig hos eleven, inden jeg igen, efter at have været ved de andre deltagere, tager nye “dansetrin” med ham/hende.

På de kurser jeg afholder her på Fyn, kan jeg hvis du ønsker det, også være behjælpelig med bookning af overnatning på Bed & Break fast i rolige og meget natur smukke omgivelser (med ørredfiskeri i egne P&T søer) rimeligt centralt beliggende øen og til en overnatnings pris på mellem kr. 250,-. & 500,-incl. morgenmad!

_________________________________________

Fortsættelse af kurset dag 2.

Vi mødes dag 2. kl. 9,- hvis muligt på et aftalt (dagen før) sted på kysten, afhængig af i hvad retning vinden kommer fra, så i har ro til at koncentrerer jer om at få indøvet kasteteknikken til bunds.

Nordkysten på Fyn, ved Egebjerggård.

Vi tager lige først en times tid med overhåndskastet du lærte på dag 1.Nu har du hjælp fra vandet´s modstand  til virkelig at kunne spænde stangen op så du får lange lige kast, vi går her frem med hver enkelt kursusdeltager, medens de andre venter og ser på og indprenter sig de øvelser der bliver indlært, indtil i alle er i gang.

Frokost og tid til at "tingene" sætter sig, medens der er pause!

Ved 12 tiden er der frokost som på dag 1. Herefter fortsætter vi, i /du lærer lige lineløft fra vandet (det er her kastet starter) du lærer at kontrollere små linebuer og enkelttræk så du får lange og ubesværede kast. Du lærer at tage linen ind , som under praktisk fiskeri, samt klargøring til nyt kast med kun et blind kast for atter at kunne præsentere fluen perfekt ude i et langt og lige udkast.

Gruppe billede, inden vi igen skilles, men starten på 5 nye fluefiskere!

Når vi når så langt at overhånds kastet sidder fast. Går vi over til at indøve et simpelt underhånds kast på den resterende tid af kurset. Det er normalt ikke en del af et begynder kursus, men det er godt for alle lige at prøve, noget helt nyt:

For når man kaster en ting, ryger den jo (forhåbentlig) i den retning man kaster den. Men med en flueline har man andre mærkelige muligheder………… men det skal i nok få prøvet, og det er sjovt kan jeg fortælle jer, og det sætter fantasien i gang, til at indlære nye tricks…

Dette er et af de behagelige øjeblikke der kan være ved fluefiskeriet!

Kurset sluttes af, dag 2  ca. kl.13-14,00 Efter deltager antal.

___________________________________________________

 

Hvad koster kurset?

2 dages Kursus Pris :

kr. 1699,-  heri indgår begge dage forplejning som: Frokost, sodavand, kaffe. samt evt. gratis udlån af kursus grej.

Depositums betaling på kr. 850,- skal indbetales senest 8 dage efter kursus tilmelding, mere information følger ved tilmelding.

 

For kursister der ønsker individuel og privat undervisning, venligst send e-mail eller ring mig ang. pris sted og dato.

 

Hvor afholdes kurserne:

Kurserne afholdes på Fyn. Afhængig af vindretning og vejr, kører vi til Åen, Fjorden eller kysten.

Kursusgrej : Stilles gratis til rådighed og består af Xstream OPUS1-2 Fluestang 9 fod 4-delt kl6# samt Xstream G2 Fluehjul kl.6-8 samt Xstream 8500 Wf 6#flydende flueline. Det er et allround sæt der for en begynder/eller en øvet, kan anvendes overalt i Danmark.

Men du er naturligvis velkommen til at medbringe dit eget grej. Det afprøver vi når vi kommer til vandet, hvis det ikke rigtigt dur, låner du af mig. Ved kursus-slut, når du har lært at kaste rigtigt, prøver du dit eget grej af, så kan du selv mærke forskellen!

I det omfang det har med kurset at gøre har deltagerne mulighed for at købe Xstream fluegrej direkte hos undertegnede, du kan altså købe det sæt du øver med under kurset!

Tilmeld dig 1-håndskursus for begyndere direkte via formularen nedenfor.

  1. 1Vælg dato
    Kalender er ved at loade...

    Klik på den første af 2 sammenhængende grønne kasser for at vælge dato. Dit valg er markeret når datoerne skifter fra grøn til mørkegrå.

    Husk at du kan bladre i kalenderen ved at klikke på pilen øverst til højre, hvis du ønsker at deltage på et senere tidspunkt.

    Pris pr. deltager: 1699 kr.

  2. 2Udfyld formular
    • Fornavn:
    • Efternavn:
    • E-mail:
    • Tlf. nr.:
    • Antal deltagere:
    • Besked (valgfri):
    • Samlet tilmeldingspris:
    • DKK 0.00,-

      (Udregnes efter valg af antal deltagere)

...